Beskrivelse
Vi taler konstant om biodiversitet, sund jord og haver, der kan klare både tørke og skybrud bedre. Men midt i alle de store havedrømme ligger der noget ret overset: Det, vi smider væk. For mens mange af os kører trailer efter trailer på genbrugsstationen med grene, blade og haveaffald, står nogle af havens vigtigste processer faktisk lige dér og arbejder foran os. I denne episode får du måske det mest jordnære, og samtidig mest undervurderede, værktøj til en sund have: kompost. Sammen med hortonom Bente Mortensen dykker vi ned i, hvad kompost egentlig er. Ikke bare som “noget man burde lave”, men som noget der kan ændre måden, vi dyrker have på. For er kompost gødning? Jordforbedring? Klimahandling? Og hvorfor er økologiske jordbrug nærmest afhængige af det? Hvorfor kompost er så afgørende for livet i jorden? Hvorfor er der nogle kompostbunker fungerer, og andre der ikke gør? Hvad skal du smide i din kompost og hvad skal du slet ikke smide på? Det her er ikke en nørdet specialist-episode. Det er en episode, der kan ændre den måde, du ser dit haveaffald på, næste gang du står med hækkeklipperen i hånden.