Beskrivelse
Danske grise fodres med soja fra Sydamerika. Hvad koster det Brasiliens natur og verdens største tropiske regnskov? Den genvalgte præsident Lula lover at stoppe rydningen af Amazonas senest i 2030. Herhjemme lovede landbruget soja uden skovrydning fra 2025. Bliver løftet holdt? Hør også om det kommende COP31 i Tyrkiet: Hvad nytter de internationale klimatopmøder efterhånden? Gæster: Luiza Rabelo, rådgiver med fokus på Latinamerika hos Verdens Skove + Sofie Tind Nielsen, ledende skovrådgiver i Verdensnaturfonden + Claus Saabye Erichsen, direktør i Dakofo, brancheforening for korn- og foderstofhandelen + John Nordbo, klimarådgiver hos CARE. Vært: Lars Trier Mogensen. Produceret for DR af Rakkerpak Productions.