Digitalisering har gjort Staermose Industry mere effektive
Got a Minute? (audio) · Jyske Bank TV
Beskrivelse
Staermose Industry har de seneste år investeret i digitalisering. Virksomheden er gået fra komplekse og tidskrævende Excelark til automatiserede processer og systemer. Se tv-indslaget om Staermose Industry i Jyske Banks dokumentarserie Got a Minute? Den familieejede virksomhed Staermose Industry ligger i Odder og drives i dag af John Stærmose, der startede i virksomheden i 2008. I 2017 blev han administrerende direktør. Ved John Stærmoses indtræden var der otte ansatte, mens det tal i dag er steget til 75 medarbejdere. Staermose Industry forarbejder jern og metal ved hjælp af laserskærere, der skærer i plader og rør ud fra kundernes tegninger. Kunderne er primært danske maskinbyggere og danske produktionsvirksomheder med behov for emner i jern og metal. Brug for en snak? Kontakt din erhvervspartner Digitalisering af administrative processer Siden 2017 har virksomheden med John Stærmose i spidsen haft stort fokus på at digitalisere de administrative processer, der krævede mange mandetimer. Ved at digitalisere – og automatisere – en masse arbejdsgange, har de kunnet spare på ressourcerne og frigive tid til at optimere andre processer i virksomheden. Det betyder også, at John Stærmose oplever, at det er blevet lettere at holde på medarbejderne. Bliv klogere på og find løsning til finansiering i din virksomhed