#45 - Hedebølge og hverdagskaos, bare en almindelig uge...
Gimlis - Master Cast · Line Risberg & Allan Hansen
Beskrivelse
Skriv til Gimlierne Ugen har været præget af små finurlige opgaver, hvor de 28 grader både har været med- og modspiller. Derfra ryger vi direkte ned i driftsmaskinrummet: oprydning efter Stafet For Livet, et kæmpe skilt, der kræver trailer og koordinering, et træ, der viser sig at være et to-mands-projekt, og en ny, fuldautomatisk kaffemaskine, som på magisk vis skaber mere rengøring end mindre. Vi taler om rengøringskultur i en CrossFit-box, hvorfor kopper tilsyneladende formerer sig på bordene, og hvordan vi forsøger at vise hverdagen ærligt på sociale medier med små stories om kontrolbehov, støvsugere og ting, der altid skal stå snorlige. Og ja – hverdagen har også sin plads. Allans tøser fylder meget, og når man pludselig kommer i tanke om, at man har translokation og samtidig skal flytte fra skolen, bliver det en lettere hektisk dag. Risberg fejrer Velis 15-års fødselsdag ved at tage hul på en svær, men vigtig snak med mor, far og søster: Hvordan vil vi egentlig begraves? Til sidst åbner vi for det helt store fokus: CrossFit-konkurrencerne og DM i Herning. Vi fortæller om workout design, test og retest, og om de ydre krav som TV-tider, udstyr og detaljer i briefinger, der kan ændre alt i sidste øjeblik. Vi deler også, hvordan vi matcher folk til events, hvorfor frivillige betyder alt, og hvordan transporten kan løses, så flere får mulighed for at være med. Bonus: Vi teaser vores 5-års affiliate-jubilæum – og den lille kode, det giver adgang (siger det bare: chokoladekage).