Spring til indhold
#17 - Fra snekaos til specialstyrker – Barsk Træning, Masters-WODs og community-glød. - Gimlis - Master Cast

#17 - Fra snekaos til specialstyrker – Barsk Træning, Masters-WODs og community-glød.

Gimlis - Master Cast · Line Risberg & Allan Hansen

15. februar 2026 58m
0:00 58m

Beskrivelse

Skriv til Gimlierne Kulden er stadig en stor del af vores hverdag, men podcaststudiet koger. Vi starter med snekaos og fastkørte biler og ender i et studie, der er varmet godt op efter to optagelser på én dag. Allan går lidt i selvsving, men det vigtigste er: GimTank kommer frem. Lyt med igen onsdag hvor vi har endnu en gæst med. Barsk Challenge, Masters-løft med pauseteknik og en mashup, hvor koordination, puls og mod smelter sammen. Undervejs ryger Messenger i karantæne for “personfølsomt” sprog, og en gammel ven får sin afsked: kaffen, takket være overgangsalderen. Det lille tab bliver en stor påmindelse om vaner, stress og de bittesmå valg, der formes i kanten af hverdagen. Lakrids-the: here we come. Vi løfter tæppet for Barsk: hvorfor standarder betyder noget, når chin-ups skal være strikte, push-ups rene og rygbøjninger eksplosive. Vi går tæt på samarbejdsøvelserne, hvor grænser testes, latteren bryder isen, og tillid bygges hurtigere end i nogen klassisk teamøvelse: den omvendte armstrækker, skildpadden, strudsen, statuen og human foamroller. Dagens Mastertræning får sit eget twist da vi lånte lidt fra NoShortCut: EMOM med pausedrills i cleans, få tunge løft med skarp teknik. Derefter stations-mashup med barbell cluster til split jerk, avancerede bar-komplekser, sjippetov fra single unders til double crossovers, wall walks til wall-facing handstand push-ups og en ubarmhjertig dumbbell mashup fra burpee til jerk. Selv playlisten var en mashup. I dag skulle hjernen bruges. Til sidst retter vi blikket mod Open: fællesskab, fair dommerøjne og modet til at tonse en wod alene, båret af dem, der hepper. Alder og niveau er sekundært. Opbakning er alt.  Vil du mærke, hvad en Box kan, når alle trækker samme vej, så hop med. Abonnér, del afsnittet med din træningsmakker og smid os en anmeldelse. Hverdagen er altid spændende og derfor deler vi den med dig.

Andre episoder fra Gimlis - Master Cast Se alle episoder →