Spring til indhold
Gennøgle 59 - Gennøgler

Gennøgle 59

Gennøgler · Maria Miret

26. august 2026 28m
0:00 28m

Beskrivelse

Gennøgle 59 bevæger sig fra uærlighed, gennem intimitet, til gennemsigtighed. Uærligheden lever i de barrierer, vi skaber mellem os. Nogle er tydelige. Andre viser sig blot som en lille sammentrækning i kroppen, et blik der glider væk, en følelse vi holder tilbage, eller et behov for at kontrollere det menneske, vi egentlig længes efter at komme tættere på. Bag disse barrierer ligger en gammel frygt for den anden. For det fremmede. For det, der kan komme så tæt på, at noget i os bliver forandret. Gaven er intimitet. Her bliver mødet mellem mennesker et sted, hvor vores forsvar kan blive synligt og langsomt mere gennemtrængeligt. To mennesker kan stå tydeligt i hver deres natur og samtidig skabe et tredje levende felt imellem sig. Siddhien er gennemsigtighed. Her opleves formen stadig, men adskillelsen bliver mindre fast. Kroppen, hjertet og bevidstheden bliver som et klart vindue for livet. Gennøgle 59 har vand som sit indre fundament og vind som den kraft, der bevæger sig over det. Vandet bærer følelserne, seksualiteten og den dybe livskraft. Vinden finder åbningerne og sætter det stille vand i bevægelse. Lad denne meditation føre dig ind i selve oplevelsen af grænsen mellem dig og verden, og videre ind i det sted, hvor grænsen bliver levende, sansende og åben.

Andre episoder fra Gennøgler Se alle episoder →