Beskrivelse
Gennøgle 51 er en meditation om at blive rystet, og om at opdage, at det netop kan være rystelsen, der åbner noget sandt i os. Denne nøgle bevæger sig fra agitation til initiativ og videre til opvågning. Den bærer tordenens natur. Noget pludseligt, noget uforudsigeligt, noget der bryder vanen og kalder os ud af den falske tryghed. Torden over torden, et indre og ydrelandskab, hvor livet ikke lader os sove videre i det samme. Trigrammerne bag denne meditation peger på netop det, Zhen over Zhen, torden over torden, en kraft der vækker kroppen indefra og ryster bevidstheden vågen . Skyggen i gennøgle 51 kan opleves som uro, konkurrence, anspændthed, behovet for at være først, eller en dyb ubevidst frygt for det uforudsigelige. Gaven er ikke kontrol, men modet til at tage et ægte skridt. Ikke for at overgå andre, men for at følge det, der er sandt i én selv. Siddhien peger mod noget langt større, en opvågning, der ikke kan tvinges frem, men som kan komme som livetsegen torden. Denne meditation er for dig, der vil møde frygten mere ærligt, og mærke hvordan selv det, der forstyrrer dig, måske også prøver at indvie dig.