Beskrivelse
Denne meditation fører dig ind i Gennøgle 40, viljen til overgivelse. Her bevæger vi os fra udmattelse, gennem afklaring, til guddommelig vilje. Gennøgle 40 handler om vores livskraft, og om den fine forskel mellem energi og tvang. Når noget i os er afstemt med livet, kan en naturlig kraft bære vores handlinger. Når viljen bliver til pres, begynder vi langsomt at bruge af os selv. Gaven er afklaring. Den lærer os at samle energien, sætte grænser, sige et sandt ja og et sandt nej, og genfinde noget som vores tid let glemmer, den dybe afslapning. Siddhien fører endnu længere. Her bliver selv den personlige vilje stille. Kroppen slipper sit greb, og det, vi før forsøgte at styre, opleves som en del af en langt større bevægelse. Gennøgle 40 har vandet som sit indre fundament og tordenen som kraften over oplevelsen. Vandet søger dybden og finder sin vej. Tordenen vækker det, som må vågne. Denne meditation bevæger sig mellem de to. Fra anstrengelse til afslapning. Fra vilje til overgivelse.