#11 Frederikke Egeberg Elkjær: Du har et valg - også selvom det ikke altid føles sådan
Genkender · Frederikke Egeberg Elkjær
Beskrivelse
Dagens gæst interesserer sig for de historier, vi fortæller om os selv og hinanden. I en verden, hvor vi let kan komme til at måle, veje og vurdere hinanden ud fra dét, vi kan se, vælger hun at stoppe op. Hun er optaget af mennesket bag præstationen. Bag titlen. Ja, bag alt det, der umiddelbart møder øjet. For måske er det netop med hjertet, vi ser klarest? Det mærker mennesker omkring hende, når de møder hende gennem arbejdet. Når de deler en bane med hende i svømmehallens hurtig-bane. Eller måske allerbedst i hendes hjertebarn. Denne podcast: Genkender. Her får mennesker lov til at træde frem med deres historier. Ikke for at blive sat i bås, men for at føle sig forstået. For hvis der er én ting, dagens gæst insisterer på, så er det, at ikke én fortælling kan omfavne alt, der er at sige om et menneske. Der kan altid fortælles mere. I dagens afsnit taler vi om at give den indre stemme plads. Om at løbe ind i trediverne. Om sport som fundament for trivsel. Og om følelsen af at være privilegeret. Du bliver inviteret med ind i samtalen. Der er koldskål, stearinlys og et tæppe foldet om livet. Velkommen til Frederikke Egeberg Elkjær, der i dag gæster sin egen podcast, Genkender. Jeg hedder Clara Ellevang Vad, og har fået lov til at stille spørgsmålene.