Mindretallene trives, men det nationale spørgsmål kan stadig bringe sønderjyske sind i kog

Danmark frygtede nazisternes vrede over grænsedragningen i 1920. Men under besættelsen lå grænsen fast, og efter Nazitysklands kollaps i 1945 var vejen banet for endnu en grænseflytning mod syd. Folketingsvalget i 1947 lagde dog denne mulighed i graven, og med København-Bonn-erklæringerne i 1955 blev stridighederne om grænsen og mindretallenes status endeligt afklaret. I dag har både det tyske og det danske mindretal henholdsvis nord og syd for grænsen mange rettigheder, men lejlighedsvis vækker udtalelser eller episoder gamle og heftige følelser til live igen. Danmark frygtede nazisternes vrede over grænsedragningen i 1920. Men under besættelsen lå grænsen fast, og efter Nazitysklands kollaps i 1945 var vejen banet for endnu en grænseflytning mod syd. Folketingsvalget i 1947 lagde dog denne mulighed i graven, og med København-Bonn-erklæringerne i 1955 blev stridighederne om grænsen og mindretallenes status endeligt afklaret. I dag har både det tyske og det danske mindretal henholdsvis nord og syd for grænsen mange rettigheder, men lejlighedsvis vækker udtalelser eller episoder gamle og heftige følelser til live igen.