Beskrivelse
De fedeste opdateringer vælter som loot ud af en kiste i Gamerhulen i dag. Roblox har nemlig fået gang i chatten igen, og det får selvfølgelig værterne ComKean og Vercinger til at hoppe af begejstring i gamerstolene. Ind i hulen kravler Emil og Iben, som ikke bare er søskende, de er også danmarksmestre i judo og badminton. De to søskende kaster sig ud i et par seje gamertags, hvor dagens navn blandt andet byder på noget så frygtindgydende som ‘Shark’. Tør du at høre? Som altid slutter showet af med den legendariske Gamerquiz. Her skal Emil og Iben blandt andet lytte til forskellige YouTubers stemmer - men med et twist ... Har du lyst til at komme forbi studiet og gamer-quizze med os, eller mangler du et megasejt gamertag? Så skriv til os på [email protected]. Du må også meget gerne sende en lydbesked. Vi glæder os til at høre fra dig! Produceret af Heartbeats Værter: ComKean og Vercinger Produktion og klip: Freja Kjær Schmidt Foto: Kristina Pedersen