Beskrivelse
Dagens afsnit af Gamerhulen byder på en god blanding af hygge og uhygge. Den er selvfølgelig hyggelig, fordi ComKean og Vercinger er tilbage i hulen, men også uhyggelig, fordi værterne skal snakke om deres yndlings gyserspil. ComKean tør faktisk slet ikke at spille gyserspil alene – han vil kun spille multiplayer med Vercinger. Der skal også uddeles en Gamerhulenkop, og derfor er brødrene Gregers og Villy kommet på besøg i hulen. Villy går til skating, og Gregers elsker at spille fodbold. Lyt med for at høre, om lillebror kan slå storebror i dagens quizzer, der handler om Niki Topgaard, Brawlstars og Fortnite. Har du lyst til at komme forbi studiet og gamer-quizze med os, eller mangler du et megasejt gamertag? Så skriv til os på [email protected]. Vi glæder os til at høre fra dig! Produceret af Heartbeats Værter: ComKean og Vercinger Produktion og klip: Cecilie Wortziger og Kristian Vestergaard Foto: Kristina Pedersen Artwork: Mia McCaul