Spring til indhold
Efteråret i 3F Superliga: Flere scoringer, øget effektivitet – mindre kontrol? - GameChanger – Fodbold. Viden. Udvikling.

Efteråret i 3F Superliga: Flere scoringer, øget effektivitet – mindre kontrol?

GameChanger – Fodbold. Viden. Udvikling. · GameChanger

4. februar 2026 25m
0:00 25m

Beskrivelse

Vi tager nu fat på anden halvdel af indeværende sæson, men hvad karakteriserede den første halvdel? I en miniserie af to episoder diskuterer de to trænere Glen Riddersholm og Lars Friis – med afsæt i data fra 3F Superliga – tendenser og udviklinger. I denne første podcastepisode kommer du omkring afslutninger og scoringer, forholdet mellem de to parametre og dermed effektiviteten. En gennemgående pointe er også, at klubber er blevet bedre til scouting og til at finde spillere, som passer til spilfilosofien. Data peger samtidig på, at sammenhængen mellem spillestil og spillerprofil i stigende grad kan aflæses i, hvor og hvordan scoringerne bliver skabt. Læs og download alle data og grafer på GameChanger. Key-takeaways Efteråret har været blandt de mest målrige i 3F Superligas historie med et gennemsnit på 3,22 mål pr. kamp. Antallet af afslutninger pr. kamp er faldet en smule, mens antallet af scoringer er steget, hvilket peger på en højere udnyttelse af afslutningerne. Andelen af afslutninger og scoringer efter kontraangreb er steget kontinuerligt siden 2020/2021 og er højest i indeværende sæson. Både andelen af afslutninger og mål efter standardsituationer er faldet over flere sæsoner og indikerer bedre defensiv organisation og forberedelse. Flere hold scorer mere end tidligere, men lukker samtidig flere mål ind, hvilket giver større udsving i kampenes slutresultater. Forskellen mellem hold med mange afslutninger og hold med mange mål er tydelig, når vi sammenligner eksempelvis FC Midtjylland og F.C. København. Data viser variationer i spilleres målbidrag, chanceskabelse, spilletid pr. målinvolvering og andel af holdets samlede xG. Viborg FF scorer en høj andel af deres mål efter kontraangreb, mens Brøndby IF får en stor del af deres mål ud af relativt få omstillingsafslutninger, hvilket peger på høj effektivitet i netop denne fase. Podcastvært og -producer: Peter Piil Redaktør: Anne la Cour Thysen Fodboldfaglig konsulent: Klavs Rasmussen Læs mere om GameChanger og få mere indhold på gamechanger.nu

Andre episoder fra GameChanger – Fodbold. Viden. Udvikling. Se alle episoder →