#13 - Stress og angst dræber drømme - Kim Oechsle viser en anden vej
G:talks · PodRadio
Beskrivelse
Stress og angst er blevet så almindeligt i Danmark, at vi næsten er begyndt at betragte det som en naturlig del af livet. Men hvad koster det os egentlig? For når vi er fanget i bekymringer, overtænkning, angst eller stress, bliver det ikke kun vores trivsel, der lider. Det kan også blive en drømmedræber. For det er svært at udleve drømmen, hvis man mangler både overskuddet, modet og energien til at handle. I sæsonens sidste episode af G:talks taler jeg med Kim Oechsle - certificeret psykoterapeut med speciale i metakognitiv terapi, forfatter, foredragsholder og vært på Den Metakognitive Podcast. Mange vil også kende Kim fra TV2-programmet Forræder - Ukendt Grund. Vi taler om forskellen på stress og angst, om hvorfor så mange mennesker rammes, og hvad vi selv kan gøre for både at forebygge og håndtere det. Samtalen tager blandt andet udgangspunkt i Kims bøger "DU ER en bevidsthed i EN HJERNE I EN KROP" og "OPLØS ANGST - hjælp din hjerne til tryghed". Sidstnævnte udspringer blandt andet af Kims egne erfaringer som far til en søn med alvorlig angst og er skrevet til både mennesker med angst og de pårørende, der ofte står magtesløse tilbage og gerne vil hjælpe. Det blev en ærlig og vigtig samtale om livet, vores hjerner, vores tanker - og om hvorfor det nogle gange er nødvendigt at passe på sig selv, før man kan begynde at udleve sine drømme.