Spring til indhold
Større end alt andet - Frimenigheden Broen

Større end alt andet

Frimenigheden Broen · Frimenigheden Broen

19. april 2026 34m
0:00 34m

Beskrivelse

Prædiken fra gudstjeneste i Broen d. 19. april 2026 Prædikant: Peter Jerup-Thise Tekster: Johannesevangeliet kap. 10,22-30 ––––––––Studiemateriale til prædikenen –––––––– Materialet er skrevet til brug i cellegrupper, men kan også bruges som personlig refleksion, eller sammen med en mikromakker, eller ægtefælle.  START MED BØN (5 MIN) Lad en person lede en bøn og bed Helligånden om at lede, og guide jer i jeres tid sammen. CHECK-IN (15 - 20 MIN) Hvis I er en gruppe på mere end seks personer, kan det være en idé at opdele jer i grupper af tre, så der bliver bedre tid og rum for alle.  Har I ikke startet aftenen med at spise sammen, kan det være en god idé at lande lidt først. Del kort med hinanden, hvad I hver især ankommer med: hvad fylder I dag – godt, skidt, arbejde, familieliv? Hjælp hinanden med at holde tiden. I kan evt. sætte en timer.  TAL OM PRÆDIKENEN 1) Læs teksten til prædikenen sammen: Johannesevangeliet kap. 10,22-30 2) Har du hørt prædikenen? Hvad lagde du særligt mærke til? 3) Hvor i dit liv er du mest fristet til at søge “andre hyrder” end Jesus lige nu? Det kan være: kontrol, anerkendelse, travlhed, sikkerhed, politiske løsninger, åndelig præstation. 4) Prædikenen talte om, at Guds røst ofte kommer som spørgsmål, ikke kun som kommandoer. Hvilket spørgsmål tror du, Gud måske stiller dig i denne tid? Eksempler: Hvor er du? Hvad længes du efter? Hvad har du i din hånd? Hvad vil du have, at jeg skal gøre for dig? 5) Hvornår har du sidst erfaret, at Jesu stemme kom som et spørgsmål snarere end et svar? Hvordan oplevede du det? 6) Når du hører billedet af Jesus som hyrden, hvad vækker det så i dig? Er det tryghed, modstand, længsel, skepsis, erfaringer med kontrol, omsorg – eller noget andet? Er der områder i dit liv, hvor du kender meget om Gud, men lever mindre i fortrolig relation med Gud? --> Hvordan ser forskellen ud? 7) Hvad betyder det konkret for dig, at du er givet af Faderen til Sønnen — og ikke først bæres af din egen trostyrke? 8) Hvor inviterer Jesus dig i denne sæson til dybere tillid “gennem mørkets dal”? Ikke ud af alt med det samme — men igennem det. 9) Hvad kunne det betyde helt konkret for dig denne uge at “høre hyrdens røst”? Fx: tage tid til stilhed/bøn læse evangelierne handle på noget Gud minder dig om give slip på kontrol tage imod nåde BØN (10 MIN) Bed for jer selv og for hinanden, og bed ind i de ting, I har delt med hinanden.  AFSLUTNING Oplever du, at Gud minder dig om noget nu, som du har lyst til at dele? Det kan både være til dig selv og til andre i fællesskabet.  Husk, at Gud bruger os som fællesskab til at opmuntre hinanden i tro.

Andre episoder fra Frimenigheden Broen Se alle episoder →