Beskrivelse
Prædiken fra gudstjeneste i Broen d. 4. maj 2025 Prædikant: Peter Jerup-Thise Tekst: Johannesevangeliet kap. 1,35-40 og kap. 14,15-21 + 25-27 –––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––– Studiemateriale til prædikenen Materialet er skrevet til brug i cellegrupper, men kan også bruges som personlig refleksion, eller sammen med en mikromakker, eller ægtefælle. START MED BØN (5 MIN) Lad en person lede en bøn og bed Helligånden om at lede, og guide jer i jeres tid sammen. CHECK-IN (15 - 20 MIN) Hvis I er en gruppe på mere end seks personer, kan det være en idé at opdele jer i grupper af tre, så der bliver bedre tid og rum for alle. Har I ikke startet aftenen med at spise sammen, kan det være en god idé at lande lidt først. Del kort med hinanden, hvad I hver især ankommer med: hvad fylder I dag – godt, skidt, arbejde, familieliv? Hjælp hinanden med at holde tiden. I kan evt. sætte en timer. TAL OM PRÆDIKENEN 1 Læs teksten til prædikenen sammen: Johannesevangeliet kap. 1,35-40 og kap. 14,15-21 + 25-27 2 Har du hørt prædikenen? Hvad lagde du særligt mærke til? 3 Hvor og hvordan oplever du i øjeblikket Jesu invitation til at "komme og se"? – Er der noget i dit liv, hvor du fornemmer, at Jesus kalder dig tættere på sig? 4 Hvad fylder dine tanker mest i hverdagen – og hvad ville det betyde for dig at rette og genrette dit fokus mod Gud, som Willard opfordrer til? – Hvilke vaner eller tankemønstre kunne du have brug for at bryde? 5 Hvordan ser din praksis for at “blive i Jesus” ud lige nu? – Er der tidspunkter, rum eller rytmer i din hverdag, hvor du erfarer Guds nærvær – eller mangler det? 6 Hvor ser du Ånden skabe frugt i dit liv, i dit fællesskab? – Og hvor mærker du længsel efter, at Gud må få lov at virke mere? 7 Hvilket konkret skridt kan du tage i den kommende uge for at give Helligånden mere plads til at tale til dig og forme dig? – Hvad ville det betyde for dig i ugen, der kommer at tage imod invitationen og “vandre i Ånden”? 8 Er der nogle “næste skridt”, der skal sættes ind i kalenderen for dig, eller for jer som gruppe? Hvilke skridt kan du tage for at stole på Guds løfter, selv når du ikke forstår dine omstændigheder? BØN (10 MIN) Bed for jer selv og for hinanden, og bed ind i de ting, I har delt med hinanden. AFSLUTNING Oplever du, at Gud minder dig om noget nu, som du har lyst til at dele? Det kan både være til dig selv og til andre i fællesskabet. Husk, at Gud bruger os som fællesskab til at opmuntre hinanden i tro. RESSOURCER Prædiken om sabbat/hviledag finder du på video og podcast her YouTube – Podcast Prædikenserie om stilhed på video og podcast finder du her YouTube: del 1 – del 2 – del 3 Podcast: del 1 – del 2 – del 3 ANBEFALET LÆSNING Ken Shigematsu: “Gud i mit alt”. Kan bestilles og lånes via bibliotek.dk (Findes også på Mofibo og audible.co.uk på lydbog i engelsk version) Pablo Martinez: “Bønnens Psykologi”. Kan bestilles og lånes via bibliotek.dk