Spring til indhold
Interviewets skjulte mekanismer: relationens betydning - Fremtidens Mediebranche?

Interviewets skjulte mekanismer: relationens betydning

Fremtidens Mediebranche? · DMJX

28. januar 2026 55m
0:00 55m

Beskrivelse

Antropologer og journalister deler en helt central praksis: De stiller spørgsmål for at forstå andre menneskers liv og forestillingsverden – og for at kunne formidle den forståelse videre. Men et interview står aldrig alene. Det hviler også på en relation, og det er netop den relation, der skaber den tryghed, der gør det muligt både at spørge åbent og lytte ægte. Det mener antropolog Sine Plambech, forfatter til Global Sex, og journalistiklektorerne Annette Bruun Holm og Helle Lyster, der står bag bogen Spørg og lyt bedre – interviewets skjulte mekanismer. I afsnittet her taler de om, hvordan relationelt arbejde, tillid og ydmyghed over for egen position og synsvinkel er afgørende for faktisk at høre, hvad den anden siger – og ikke kun det, vi forventer at høre. Og sammen peger de på, hvorfor relationen mellem interviewer og interviewperson ofte er afgørende for, hvilke svar der overhovedet bliver mulige. Du får i afsnittet konkrete forslag til, hvordan man forbereder interviews, der går tæt på. Små øvelser, man kan give sin interviewperson, når tiden er knap. Og tips til hvordan man spørger mere nysgerrigt og lytter mere opmærksomt. Gæster: Sine Plambech, Annette Bruun Holm og Helle Lyster Vært: Mette Mørk  Tilrettelæggelse og produktion: Rebekka Nørum  Lyddesign: Nina Liv Bendstrup  Grafik: Ulla Risager

Andre episoder fra Fremtidens Mediebranche? Se alle episoder →