Vækstkapitalens afgørende rolle for Danmark med EIFO, Novo Holdings og Aktive Ejere
Fremtidens kapital · Mazanti-Andersen Podcast
Beskrivelse
Hvorfor er venture- og vækstkapital afgørende for Danmarks innovationskraft og konkurrenceevne? Hvad sker der, hvis vi ikke formår at løfte virksomheder hele vejen fra idé til global skalering? Og hvorfor er EIFO og Novo Holdings gået forrest for at sikre, at verdens største kapitalfond dedikeret til kvanteteknologi er etableret i Danmark? I denne episode undersøger vi venture- og vækstkapitalens betydning for Danmarks fremtid - fra Europas position og værdien af stærke alliancer til de rammevilkår og internationale perspektiver der skal til, for at Danmark ikke kun er et land, hvor idéer fødes, men også et land, hvor de får mulighed for at vokse sig globale. Julie Høi-Nielsen (Partner, Mazanti-Andersen) taler med Erik Balck Sørensen (CIO, EIFO), Søren Pind (CEO, Aktive Ejere) og Søren Møller (Managing Partner, Novo Holdings). Hold dig opdateret på markedstendenser og juridiske nyheder inden for venture og private equity på mazantipulse.dk.