Beskrivelse
Tue og Bjørn har taget turen til Lystrup uden for Aarhus for at besøge Terma, en af Danmarks mest succesfulde forsvars-, sikkerheds- og rumfartsvirksomheder. Her møder de CEO Henriette Hallberg Thygesen, som giver et indblik i en virksomhed, der udvikler kritisk teknologi og spiller en vigtig rolle i dansk og europæisk sikkerhed. Henriette fortæller blandt andet om Termas seneste kontrakt med det danske forsvar om droneovervågning af Danmark, virksomhedens vækst til 2.400 medarbejdere samt om, hvordan AI får en stadig større betydning i fremtidens forsvarsteknologi. I en verden præget af stigende geopolitisk usikkerhed dykker de også ned i behovet for europæisk forsvarsautonomi, og hvordan Terma kombinerer global skalering med et langsigtet strategisk og teknologisk fokus. Bjørn giver som altid tre gode grunde til, at Terma kan kaldes et fyrtårn, og Tue tager os med i sit bestyrelsesværksted, hvor emnet denne gang er bestyrelsens rolle som vækstmotor i Europa. Tilmeld dig vores nyhedsbrev på: www.tuesdaycommunity.com Medvirkende: · Henriette Hallberg Thygesen, CEO i Terma · Tue Mantoni, investor, bestyrelsesformand, tidligere CEO i B&O og stifter af TUESDAY · Bjørn Winkler Jakobsen, statsautoriseret revisor og medlem af Deloittes danske topledelse med ansvar for Deloittes markedsrettede aktiviteter