Beskrivelse
Hvordan skriver man en kvinde tilbage i historien? Forfatter Sara Alfort og seniorforsker Thomas Hvid Kromann dykker ned i arkiverne på Det Kgl. Bibliotek for at finde spor efter forfatter og kvinderetsforkæmper Erna Juel-Hansen. Gennem breve, dagbøger og andre efterladte papirer tegner Sara Alfort et billede af en kvinde, der kæmpede for frihed og nye muligheder i slutningen af 1800-tallet. Samtidig giver arkivmaterialet et indblik i, hvordan historien bliver til: Hvilke spor efterlader mennesker i arkiverne, og hvilke historier risikerer at gå tabt? Medvirkende: Sara Alfort, forfatter og Thomas Hvid Kromann, seniorforsker, Det Kgl. Bibliotek. Vært: Lene Grønborg Poulsen. Redaktører: Caroline Nyvang og Mette Kia Krabbe Meyer.