Beskrivelse
Vores konge hedder i dag Frederik 10., fordi en anden Frederik aldrig fik børn. På trods af tre ægteskaber, var Frederik 7. ved sin død i 1863 barnløs. Hvorfor han aldrig har fået børn, har der floreret rygter om i mere end 150 år - men nu har to historikere måske fundet svaret. For ifølge kongens livlæges notater led Frederik 7. af hypospadi. Den historie kaster Ane Cortzen og Gustav Hagild sig over i denne uges Første række. Vi skal også omkring den amerikanske kommentator og streamer Hasan Piker, steppefolkets svar på OL og opdagelsen af en ny katterace. Ugens gæst er Frederik Dirks Gottlieb. Redaktion: Nanna Sloth Skardhamar og Otto Christian Korse. Lyddesign: Martha Winther. Redaktør: Thomas Vinther Larsen.