33. Paco, Jazz og flokken – når den bedste løsning ikke er den, vi havde ønsket
Flokdynamik · Desirae Rasmussen og Helle Knudsen
Beskrivelse
I dette tredje afsnit om Paco fortsætter Helle og Des fortællingen om en flokintegration, der blev langt mere kompliceret, end vi havde forestillet os. Sidst sluttede vi med, at den ældre vallak Jazz var blevet halt efter konflikterne med Paco. Denne gang fortæller vi om de næste beslutninger, hvor Jazz og Cool bliver flyttet til en anden ejendom for at få ro, men hvor vi hurtigt opdager, at det heller ikke nødvendigvis er den rigtige løsning. Vi snakker om Jazz' stærke tilknytning til sin flok, Selinas tydelige præferencer, Pacos adfærd og de mange overvejelser, der følger med, når vi forsøger at skabe de bedste rammer for alle hestene. Undervejs kommer vi også ind på, hvordan vores egne følelser kan påvirke de beslutninger, vi træffer, hvorfor det er vigtigt at observere hele flokken frem for kun den hest, der skaber mest opmærksomhed, og hvordan vi nogle gange kan komme til at blande os så meget, at vi gør situationen mere kompliceret. Vi fortæller også, hvor hestene endte, og hvad der skulle til, før der igen kom ro i flokken. På Flokdynamik-platformen deler vi desuden videoer fra forløbet med vores observationer og refleksioner. Besøg vores platform: www.flokdynamik.dk