18. Ondt vs. livskvalitet: det svære spørgsmål vi skal turde stille
Flokdynamik · Desirae Rasmussen og Helle Knudsen
Beskrivelse
I dette afsnit snakker Helle og Des om smerte – og den svære balance mellem at behandle, at observere og at stoppe i tide. Vi tager udgangspunkt i konkrete situationer hjemme hos os (bl.a. en pony med “fuldkropsubehag” og en løs tand) og i erfaringer fra arbejdet med fagfolk, hvor spørgsmålet ofte bliver: Hvornår er det værst at gøre noget for sent – og hvornår gør vi for meget? Vi dykker ned i forskellen på smerte og lidelse – og hvorfor en hest kan have ondt og stadig have høj livskvalitet, hvis den spiser, socialiserer, er nysgerrig og engageret i livet. Vi taler også om de etiske udfordringer ved “bare fordi vi kan” (undersøgelser, operationer, isolation/boxro) og hvorfor det er vigtigt at se hele billedet: fysisk, mentalt og socialt. Husk altid at inddrage din dyrlæge, når du er i tvivl – men tur også stille spørgsmål ved, hvad der faktisk er bedst for hesten som helhed.