Beskrivelse
🎧 Christina Maria Petersen fra Alternativet har haft sine ben godt plantet i Kulhuse, siden hun vendte hjem fra 16 år i udlandet. Her var hun blandt andet omkring New Zealand, og selvom Kulhuse er meget mindre, synes hun, det også har sin egen vildskab og den gode følelse af at være langt væk fra alting. Christina er passioneret omkring vores fjorde og bruger både tid på at gå ture ved dem med sin hund og på at dykke i dem. Kan det puttes ind i noget oplysende ift. miljøet, så er det perfekt for hende. Igennem sit arbejde på et botilbud for psykisk sårbare føler Christina sig hjemme i de nogle gange svære samtaler med borgere, som kan opstå. Christina drømmer om at bruge sin viden om både mennesker og miljø for et sundere og mere harmonisk Frederikssund Kommune.