Lunde & Linding: DI-topchef kommer Mike Doustdar til undsætning. Men gør han mere skade end gavn?
Finans Podcast · FINANS
Beskrivelse
Novo-topchef Mike Doustdar har de seneste uger været en tur igennem mediemøllen, efter at hans udtalelser om, at de ansatte i Novo Nordisk skal stå tidligere op og gå senere i seng, har skabt stor debat. Men hvis Mike Doustdar håbede, at debatten langsomt ville dø ud af sig selv, blev han slemt skuffet. For i denne uge sprang DI-topchef Lars Sandahl pludselig ind fra højre og kom Mike Doustdar til undsætning. Men har Lars Sandahl i virkeligheden gjort Mike Doustdar en kæmpe bjørnetjeneste ved at blande sig i debatten? Det taler vi om i denne uges udgave af Lunde & Linding, hvor vi også kommer forbi Royal Unibrew. Bryggeriet fik i foråret en gevaldig kæberasler, da det tabte en lukrativ Pepsi-kontrakt til Carlsberg. Siden har Royal Unibrew og topchef Lars Jensen stået tilbage og set både forpjuskede og defensive ud. Deltagere: Niels Lunde, erhvervskommentator på Finans Søren Linding, debatredaktør og erhvervskommentator på Finans Vært: Rasmus Bendtsen, redaktør på Finans Podcastredaktør: Kasper Søegaard See omnystudio.com/listener for privacy information.