Spring til indhold
Hvad kan Europa lære af Samsø? - Europas grønne virkelighed

Hvad kan Europa lære af Samsø?

Europas grønne virkelighed · Aksiom Research

26. oktober 2026 38m
0:00 38m

Beskrivelse

Samsø er kendt i hele Europa som en grøn energiø. Men er øens grønne omdømme løbet foran virkeligheden? Jacques Rahr fra VisitSamsø oplever, at turister kommer til øen med forventninger om bæredygtighed, som det lokale turismeerhverv langt fra altid lever op til. Energiøen har skabt en stærk grøn identitet – men ikke nødvendigvis en gennemgribende grøn omstilling. Søren Hermansen fra Samsø Energiakademi fortæller historien om, hvordan øens energiomstilling lykkedes gennem lokalt engagement, tillid og ejerskab. Hvad var de vigtigste erfaringer, og kan de bruges andre steder i Europa? Kristian Jensen fra Green Power Denmark udfordrer imidlertid Samsøs aktuelle relevans som forbillede. Han peger på, at økonomisk usikkerhed og svingende afregningsvilkår i dag kan være større barrierer for nye energiprojekter end manglende lokal opbakning. Tre perspektiver på den samme omstilling – og et åbent spørgsmål om, hvad Europa stadig kan lære af Samsø. Europas grønne virkelighed er produceret af Aksiom Research for Samsø Energiakademi med støtte fra Europa-Nævnet.

Andre episoder fra Europas grønne virkelighed Se alle episoder →