LGBT-rettigheder skal være menneskerettigheder i hele Europa!
Europa under overfladen · Netavisen Pio
Beskrivelse
København er i år værtsby for World Pride. En begivenhed, der fejrer mangfoldighed, og som de fleste nok forbinder med glæde, fest og farver. Der er dog stadig mange steder i verden, hvor der bliver kastet sorte skygger hen over kampen for mangfoldighed og LGBT-personers rettigheder - også steder helt tæt på Danmark. LGBT-personers rettigheder er under pres i EU, hvor “LGBT-fri zoner” og kampe mod “LGBT-ideologien” hører til den politiske virkelighed i flere medlemsland. En udvikling, der er i direkte modstrid med EU’s grundlæggende værdier. Spørgsmålet er; hvordan EU bør adressere denne udvikling? I studiet er; Medlem af Europa-Parlamentet for Socialdemokratiet Marianne Vind, forperson for Copenhagen Pride Lars Henriksen og talsperson for LGBT komiteen Søren Laursen. Vært på programmet af chefredaktør hos Netavisen Pio Niels Jespersen.