Symbioser i praksis – sådan skaber virksomheder værdi med cirkulær økonomi
ESG-panelet · BusinessReview
Beskrivelse
Hvordan kan industrielle symbioser og cirkulære strategier skabe både bæredygtighed og nye forretningsmuligheder? I denne episode af ESG-panelet, optaget ved LOOP Forum 2025 i Lokomotivværkstedet i København, sætter vi fokus på de muligheder, der opstår, når virksomheder begynder at samarbejde om ressourcer, reststrømme og lokal produktion. Per Møller fra Kalundborg Symbiose fortæller om konkrete eksempler på, hvordan cirkulære samarbejder allerede i dag reducerer CO₂, skaber nye produkter og styrker forsyningssikkerheden. Mette Rames fra Viegand Maagøe forklarer, hvorfor EU’s nye lovgivning kræver, at virksomheder begynder at tænke cirkulært – ikke som en compliance-øvelse, men som en vej til værdiskabelse. Vi taler bl.a. om: Eksempler på konkret værdiskabelse i Kalundborg Symbiosen Hvordan biodiversitet og cirkulær økonomi hænger sammen Hvad virksomheder skal gøre for at komme i gang – og hvem de bør tale med Podcasten er optaget hos LOOP Forum 2025, Lokomotivværkstedet. Gæster: Mette Rames, Chef for bæredygtighed og cirkulær økonomi, Partner, Viegand Maagøe Per Møller, Senior Special Advisor, Kalundborg Symbiose Vært: Søren Vejby Produktion: Martin Andersen Koncept: Julie Brix Podcasten har sponsoreret indhold