Beskrivelse
Ensomhed er en følelse, som rigtig mange kender. Men det kan være svært at tale om. Sådan har Caroline det i hvert fald - gælder det også dig? I den her podcastserie bliver vi klogere på nogle af de emner, der fylder hos mange unge - men som kan være svære at tale om med venner og familie. Den her episode handler om at føle sig alene - også selvom man er sammen med andre. Du skal møde Caroline, Lars, Therese og Karla, der alle har oplevet ensomhed i deres eget liv. Og så fortæller præsten Frederik, at biblen siger, vi alle har et ansvar for hinanden, så ingen føler sig udenfor. Podcastserien er en del af konfirmandundervisningsmaterialet "Konfirmanderne har ordet”. Materialet er udgivet af det religionspædagogiske udvalg i Viborg Stift i samarbejde med journalisterne Anika Thorø Weber og Søren Prehn fra Mediehuset Periskop samt lektor på Via University College Lærke Groth, der er ekspert i filosofi i børnehøjde. Materialet har fået økonomisk støtte fra Ole Kirk's Fond. Find hele forløbet på Viborg Stifts hjemmeside (https://www.viborgstift.dk/inspiration/konfirmanderne-har-ordet).