Spring til indhold
Jesper Petersen & Dorthe Petersen: Troopers for Charity - EN FRIVILLIG SAMTALE

Jesper Petersen & Dorthe Petersen: Troopers for Charity

EN FRIVILLIG SAMTALE · F FOR FRIVILLIG

15. marts 2026 41m
0:00 41m

Beskrivelse

De gode gerninger kan komme fra selv de fjerneste galakser. I denne episode møder vi ægteparret Jesper og Dorthe Petersen fra Troopers for Charity - en forening, der siden 2017 har brugt kærligheden til Star Wars til at gøre en forskel for andre. Det hele begyndte, da Jesper og Dorthe sammen med en tredje stifter startede Troopers for Charity. Siden da har foreningen haft vokseværk og tæller i dag op mod 200 frivillige medlemmer fra hele landet bestående af både børn og voksne, der alle ønsker at gøre en forskel for andre. Med afsæt i det ikoniske Star Wars-univers deltager Troopers for Charity i alt fra bryllupper og fødselsdage til hospitalsbesøg og begravelser. De har et særligt fokus på børn og unge i svære situationer, og derfor kræver frivilligrollen indimellem, at styrken findes helt indefra. For hvordan spreder man smil og glæde hos mennesker, der står i nogle af livets sværeste øjeblikke? Og hvordan passer man samtidig på sig selv, når følelserne er med i alt, hvad man laver? Fællesskabet er et af nøgleordene hos Troopers for Charity. Ingen står alene - hverken når de besøger mennesker i glædelige eller tragiske situationer. Hør Jesper og Dorthes frivillighistorie og bliv klogere på fællesskab, frivillighed og på, hvordan det at gøre noget for andre også kan sætte spor i ens eget hjerte. Vært: Line Grønbech Medvirkende: Jesper Petersen og Dorthe Petersen Tilrettelæggelse: Stina Emilie Thinnesen Klipper: Line Grønbech SoMe: Amanda Sembach Følg med på Instagram: f_for_frivillig Denne podcast er støttet af Andelskassen Syd.

Andre episoder fra EN FRIVILLIG SAMTALE Se alle episoder →