Spring til indhold
Et eventyr, en julegave – og en påmindelse om at være i nuet - En Freelancers bekendelser

Et eventyr, en julegave – og en påmindelse om at være i nuet

En Freelancers bekendelser · Mille Sjøgren

15. december 2025 20m
0:00 20m

Beskrivelse

Vi har som mennesker altid fortalt historier – helt fra vi sad i hulen, og ikke havde det store kognitive sprog. I dag er storytelling en stor ting, men meget af det foregår digitalt. Hvornår har du sidst lyttet til et eventyr – sammen med andre? Et eventyr, en julegave – og en påmindelse om at være i nuet Jeg blev booket til en opgave, hvor jeg skulle læse et eventyr op og synge nogle sange til et juleevent på Marienlyst Strandhotel for deres store kunder. Jeg valgte Grantræet af H.C. Andersen, fordi det handler om at være i nuet – noget det moderne menneske kan være udfordret på. Og det fik mig til at tænke på, hvor sjældent vi egentlig sidder sammen med andre og bare lytter til en historie. Ikke en workshop. Ikke en PowerPoint-præsentation. Men et eventyr. En historie. Derfor indlæste jeg den til dig, da jeg alligevel skulle øve mig til eventet – som en julegave til dig. Du kan sætte den på i julen, imens du laver mad, spille den efter julemiddagen, lytte til den en søndag i advent eller sidde med dine unger og lytte. At kunne være i nuet midt i en travl tid – og være taknemmelig – er måske ikke det, du praktiserer mest i denne måned. Og derfor får du min julegave lige her. En gave, som jeg håber vil få dig ned i gear og få dig til at reflektere over, hvor vildt det er, at nogle ting er almengyldige. At et menneske som H.C. Andersen – uden AI, uden internet og uden den store indflydelse fra omverdenen – alligevel har skrevet et eventyr, der netop handler om taknemmelighed, om at kunne være i nuet og om at ønske sig noget så meget, at man glemmer at nyde det, når det endelig sker. Glædelig jul Kærligst Mille Og har du brug for en voiceover, sanger eller branding- ekspert i LinkedIn, så ræk ud. Jeg hjælper dig med at stå stærkt i din kommunikation og er lyden af dit brand.       

Andre episoder fra En Freelancers bekendelser Se alle episoder →