Kriserne kræver mere EU og "Håbets politik" og ikke nationale kortsigtede løsninger

Finanskrise, bankkrise, terrorkrise, flygtningekrise, klimakrise og nu Corona krise. Ja, listen over store kriser de seneste år, er faktisk endnu længere. Mange af løsningerne der blev forsøgt indført har haft et udgangspunkt i den enkelte nationalstat. Et eksempel er da Danmark lukkede grænsen imod Tyskland for at ikke flere flygtningene skulle vandre hen over grænserne. Dermed efterlod man nabolandet med Sorte Per, som så i øvrigt også prøvede at sende den videre sydpå… Ligesom grænsekontrollen så var mange af de politiske løsningers drivkraft frygt. Frygt for, at den græske gældskrise skulle suge andre lande med i en uendelig gælds-sump. Frygt for, at stå alene med alt for mange flygtninge. Frygt for, at nabolandets indbyggere kan bringe endnu mere Corona smitte ind i landet. Frygt, og kortsigtede nationale løsninger. Men nu skal det være slut med frygtens politik. Det skal også være slut med, at EU føles som en fjern udemokratisk enhed, som ikke lytter til befolkningerne. Det mener vore interviewperson. Du kan i vores udsendelse høre journalist Bjarke Møller fortælle om de forandringer i det europæiske samarbejde han mener, er nødvendige. Udover at han har skrevet bogen ”Håbets Politik -sådan overvinder Europa kriserne og bliver en grøn supermagt”, så har han været tidligere direktør for tænketanken Europa, chefredaktør for Ugebrevet mandag Morgen, og er i dag adjungeret professor ved CBS. Spørger man vores politikere i EU, så er de enige om, at EU skal spille en større rolle. Men alligevel fastholder det også det modsatte og vil ikke give mere magt til EU. Muligvis igen af frygt for de mange EU-skeptikere.