Spring til indhold
Ingen med en dobbeltdiagnose skal afvises, uden der er fundet det rette tilbud. Med Katrine Schepelern Johansen (Bonusprogram) - Dobbelt Ramt

Ingen med en dobbeltdiagnose skal afvises, uden der er fundet det rette tilbud. Med Katrine Schepelern Johansen (Bonusprogram)

Dobbelt Ramt · Socialt Indblik

16. april 2025 38m
0:00 38m

Beskrivelse

”Alle skal ikke lave behandling til alle. Men alle har et ansvar for at sikre, at når folk opsøger behandling, at så bliver de budt velkommen ind i behandlingssystemet, og så er det os som system eller som professionelle, der har ansvaret for at finde ud af, hvor det rigtige tilbud så er.”  Det fortæller Katrine Schepelern Johansen, der i mere end 20 år har beskæftiget sig med dobbeltdiagnoser hos unge. I et afsnit af ”Dobbelt Ramt” fortæller hun om principper ”No wrong door”, som anvendes i blandt andet USA, England og Australien. Efter pres i årevis fra blandt andre UngeAlliancen skete der endelig noget i sidste uge, da regeringen præsenterede sit psykiatriudspil, for her var netop et dobbeltdiagnosetilbud til unge en del af udspillet.  Katrine Schepelern Johansen har arbejdet med dobbeltdiagnoseområdet i 20 år, heraf knap ti år som leder af Kompetencecenter for Dobbeltdiagnoser i Region Hovedstadens Psykiatri. Hun arbejder nu som seniorforsker i Klinisk Forskningsafdeling på Hvidovre Hospital. Hun peger netop på ”No wrong door” som et princip, der vil kunne få en afgørende betydning. Lyt med, når Katrine Schepelern Johansen fortæller, hvordan ”No wrong door” vil kunne hjælpe unge med dobbeltdiagnoser, og få et indblik hvad det kræver at indføre princippet. Podcasten er produceret i et samarbejde med UngeAlliancen, og den er støttet af Helsefonden. Tilrettelæggelse: Niels Svanborg Udgivet af Socialt Indblik Læs også artikelserien her om unge og dobbeltdiagnoser

Andre episoder fra Dobbelt Ramt Se alle episoder →