Spring til indhold
"Min top 10 mest betydningsfulde sange i 2025" - Mathias Remil #20 - Diskursen

"Min top 10 mest betydningsfulde sange i 2025" - Mathias Remil #20

Diskursen · Sebastian Johannessen

1. februar 2026 1t 10m
0:00 1t 10m

Beskrivelse

I denne episode taler jeg med min gode ven Mathias om min top 10 mest betydningsfulde sange i 2025. Alle sangene har haft en særlig plads hos mig – de har været der på bestemte tidspunkter i mit år og fulgt mig gennem både lyse og svære øjeblikke. For mig betyder det ekstra meget at dele mine tanker og følelser med Mathias. Han er en ven, hvor jeg kan vise min sårbarhed og være mig selv. Sammen finder vi styrken i netop det sårbare rum – i ærligheden og i nærværet. På listen finder du kunstnere som Hans Phillip, Artigeardit, Niko Blonde, Lord Siva, Tobias Rahim, MAS, Soleima og flere. Undervejs deler jeg også mine største personlige læringer, en stor anerkendelse af forældre (og særligt mine egne) samt refleksioner over kærlighedens smerte og betydning. Jeg er meget glad og beæret over, at Mathias havde lyst til at springe ud i at lave sin allerførste podcastepisode sammen med mig. Det betyder enormt meget for mig at få lov til at dele mine ord og følelser med en virkelig god ven. Tak fordi du lytter og støtter. Det betyder mere, end jeg kan sætte ord på. Jeg drømmer om at skabe et rum sammen med andre, hvor der er plads til os mennesker – både det svære og det smukke, vi bærer med os gennem livet. Diskursen dyrker nysgerrighed med nærvær og omsorg.

Andre episoder fra Diskursen Se alle episoder →