Min kollega vil ikke servere svinekød for borgerne
Dilemmaklubben med Malin · Fagbladet FOA
Beskrivelse
Livs kollega vil ikke servere svinekød for borgerne - og det betyder så, at Liv må stå med serveringen alene. Er det virkelig ok? Signe er socialpædagog med et stort hjerte - men måske for stort til tider? For hun har svært ved at trække grænsen for, hvor meget hun skal strække sig for at hjælpe borgerne. Og så er Marie frustreret over forældre, der ikke kan slippe mobilen, når de afleverer eller henter deres børn. Der er masser af følelser og holdninger i denne udgave af Dilemmaklubben, hvor panelet består af: pædagogisk leder Annika Bæk Vind, social- og sundhedsassistent Clara Fovrskov og serviceassistent Filip Rasmussen. Vært: Malin Schmidt, journalist på Fagbladet FOA Redaktør og producer: Rikke Villum Jensen