ssz: at læse og skrive

"nu er jeg let, nu flyver jeg, nu ser jeg mig selv under mig, nu danser en gud igennem mig" - sådan sagde zarathustra talen handler ifølge overskriften om 'at læse og skrive'; så hvordan ender det med dansende guder? anne, ida og jeppe prøver at følge med gennem en af de mest hæsblæsende taler i hele bogen; men kan man overhovedet følge med? hænger det sammen eller modsiger det sig selv? det bliver en spændende snak om alvor og lethed; hvad er 'tyngdens ånd/den tunge alvor'? kan vi være alvor...