Beskrivelse
Hvordan går man fra civil til betjent – og hvad sker der med et menneske, når uniformen pludselig bliver en del af identiteten? I denne episode af 'Det vi elsker' får Carina Nørgaard Schou besøg af brødrene Gustav og Oscar Giese, der er aktuelle med DR’s nye dramasatsning 'Uniformen'. Gustav spiller politieleven Tobias Schou, mens Oscar står bag manuskriptet. Sammen taler de om samarbejdet som brødre, om at skabe fejlbarlige karakterer i et presset politimiljø og om fascinationen af krimi- og underverdensfortællinger fra 'Nordvest' til nu. Vi kommer også omkring researchen og den fysiske forberedelse bag serien, Oscars balance mellem skuespil og skrivning – og Gustavs kærlighed til både teater, film og tv. Vært: Carina Nørgaard Schou Klip: Freja Kjær Schmidt og Mathias Stilling Podcasten er produceret af Heartbeats