Alle episoder

Nu går Fru Lindberg og Hr. Ellegaard til ro i den store skotøjsæske med de fine laksko Og lige om lidt lukker de begge deres øjnene i klar til at drømme om det store og smukke Paris   Lyt til Godnatsang til Fru Lindberg og Hr.

Den næste morgen sov bamserne længe. Det havde været en fantastisk dag og takket være hjælp fra Monsieur Paul og Jacques og Hercules, var de kommet først over målstregen på Champ-Élyées. Ingen bamser kendte Paris så godt

“Lad os nu se,” sagde Hercules med alvorlig mine og tog sit forstørrelsesglas frem. Det samme gjorde Jacques, og så begyndte de at kigge hele baggården igennem for spor. Indimellem stoppede de op med et “hmmm”, løftede e

“Vores cykler er væk,” sagde Hr. Ellegaard bedrøvet, efter at bamserne havde kigget alle steder i Francines hus og baggård. I løbet af natten havde nogen taget bamsernes cykler. Tilbage lå kun nogle cykelhjelme, en cykelpu

Hjælp! Vi kører ud over kanten!” råbte Anna, da hun drejede hovedet tilbage til vejen og opdagede, at de ikke fik drejet i svinget.  Da de andre også opdagede det, råbte de lige så højt og forsøgte at bremse. Men det var

Det blev en lang køretur ned igennem Europa, og først tre dage senere nåede lastbilen frem til en lille by for foden af et højt bjerg i det store Frankrig.  Heldigvis blev ingen af bamserne spist af løverne, selvom det var tæ

Næste morgen stod de alle tidligt op for at køre ind til torvet i byen, hvor Det store løb kom forbi. Inden de kørte afsted skulle cyklerne lige pudses, cykelkæderne smøres og dækkene pumpes.   “Det dur ikke at deltage i

“Hvem er I?” lød en stemme næste morgen. Bamserne var faldet i søvn i det lille hus ved den gamle cykelbane og sov stadigt tungt. “Hvem er I?” lød det igen. Med et sæt vågnede Fru Lindberg og de andre bamser og kiggede

Der var helt mørkt på genbrugspladsen. Der var kun lyset fra månen, og inde i skraldevognen sad bamserne og ventede på, at der blev fri bane udenfor. “Det lyder som om, der ikke er flere derude nu,” hviskede Fru Lindberg.

Fru Lindberg, Hr. Ellegaard og de fire nye bamser cyklede afsted ud af gårdspladsen og drejede så ned ad landevejen. Forrest kørte Fru Lindberg, bagved kørte Hr. Ellegaard, og de nye bamser lå på rad og række lige bagefter.

“Hvilken vej skal vi køre, Fru Lindberg?” De to bamser holdt ude ved vejen og kiggede på bilerne, der kørte forbi. Ikke at der var mange biler. Faktisk var det kun naboens traktor, der kom forbi. Han var på vej hjem efter at

Der må være en måde, vi kan komme med i Det store løb på,” gentog Fru Lindberg og kiggede alvorligt på Hr. Ellegaard. Og så blev der et øjeblik helt stille.  I baggrunden tikkede uret langsomt afsted…tik tak…tik tak

Regnen silede ned udenfor, og man kunne næsten ikke se ud af vinduet for bare regndråber, der løb ned ad ruden. Ja, jeg ved det godt, det lyder sørgeligt, men alle historier, der ender godt, skal helst starte lidt sørgeligt. Og

På et værelse på en gård lidt uden for den yderste afkrog, for så langt er det ude, bor bamserne Fru Lindberg og Hr. Ellegaard. Det er to gamle bamser fra 1897 eller deromkring, som er opkaldt efter to seje gamle cykelryttere,