Næstbedst i Farum, mange spørgsmålstegn i truppen og Salquist til Silkeborg?
Det Røde Felt - podcasten om Silkeborg IF · Midtjyllands Avis
Beskrivelse
Silkeborg IF kom ned på jorden i søndagens superligakamp, hvor FC Nordsjælland vandt helt fortjent på Right to Dream Park. På trods af 1-0-nederlaget er der fortsat optimisme at spore i studiet, hvor sportsredaktør Peter A. Sørensen har selskab af sportsjournalisterne Michael Helligsø og Mathias Hove Andersen. Panelet zoomer ind på kampen i Farum, hvor bemandingen i bagkæden var presset til det yderste, og skudstatistikken hed 17-1 i hjemmeholdets favør. Aske Andresen, der stod en flot kamp i målet, er et af de mangle samtaleemner i podcasten, hvor flere spillere får ros efter den svære udekamp. Sportsredaktionen på Midtjyllands Avis vender også en mulig genforening med Tobias Salquist, inden fokus rettes mod den kommende kamp på Brøndby Stadion.