Spring til indhold
Mentorskabets paradokser: Venskab eller profession? - Det intuitive møde

Mentorskabets paradokser: Venskab eller profession?

Det intuitive møde · Nalle Kirkvåg

28. september 2026 42m
0:00 42m

Beskrivelse

Send us Fan Mail Denne gang handler det om de paradokser, dvs. modsætninger og dilemmaer, der opstår i Bindeleddets arbejde med  frivillige mentorskaber. F.eks. kan der i mødet mellem den frivillige mentor og så de unge i udsathed, der er 'modtager' af mentorskabet opstå trang til at gøre noget bestemt.  En af forskerne: Lotte Harbo, lektor på VIA University College i Århus har f.eks. observeret, at nogle af mentorerne oplever en næsten "iboende handletrang". Du kan også høre om paradokser i del af forskningen, som filosofferne står for. Ligesom du denne gang hører fra Heidi Østerlund Mortensen, projektleder i Fonden Bindeleddet i Århus. Og fra Sasha; en af de unge der har stor glæde af at have en mentor, som hun kan dele det svære i livet som tidligere anbragt med. Desuden medvirker Jacob Dahl Rendtorff, filosofiprofessor på Roskilde Universitet samt Rune Utzon-Frank, direktør i Bindeleddet.  Forskningsprojektets case er de frivillige mentorskaber, som Bindeleddet udbyder til unge i udsathed.  De har succes med en social indsats baseret på et forudgående 'intuitivt møde'. Her vælger de unge frit deres mentor via fællesskabs-arrangementer. Grundlaget for mentorskaberne er en nær menneskelig relation; et naturligt møde, hvor mentorer og unge finder sammen ud fra god kemi og sympati for hinanden.  Forskningsprojektets formål er at analysere sociale relationer, eksistens og etik i Bindeleddets mentorskaber for at rammesætte dette netværksopbyggende arbejde i en organisation i vækst. Forandring søges ved at udvikle og afprøve sociologisk og filosofisk inspirerede indsatser, som kan styrke Bindeleddets frivillige indsats. Og meget, meget mere – hvilket du alt sammen kan høre i denne og de seks andre podcast i serien. Der er også tre engelsksprogede podcast om: Det intuitive møde. På engelsk hedder det: The Intuitive Encounter. Her kan du høre den tyske sociolog og professor: Hartmut Rosa fra Friedrich Schiller University i en eksplorativ dialog med forskerne:  A conversation with Hartmut Rosa and Lotte Harbo A conversation with Hartmut Rosa and Jacob Dahl Rendtorff A conversation with Hartmut Rosa and Alexander Bruggisser  Det tre podcast kan høres vi link ovenfor - eller ved at finde dem i din podcast-app. Hermed et link til den danske filosof mm. K.E. Løgstrup. Samt til paradokser som et filosofisk begreb. Musik:  Rachmaninoff: Elegie in E-flat minor Op. 3, No. 1, Béla Bartok: Romanian Folk Dances 1 og Romanian Folk Dances 2. Alt sammen fra anbefalelsesværdige: classicals.de. Musikken under Hartmut Rosa er: Touching Moments Two – Higher med Kevin Macleod fra det royalty-free website: incompetech.com.  Podcasten: Det intuitive møde er produceret af socialøkonomiske Polykrom Media i samarbejde med RUC, Via i Århus og Fonden Bindeleddet. Det hele er finansieret af midler fra Velux Fonden, samt er produceret, redigeret og monteret af Nalle Kirkvåg. Mens Thea Berg har stået for den indledende redigering.  Og hvis du nåede helt herned i shownotes: tak for det - og ikke mindst fordi, du lyttede med 🤓

Andre episoder fra Det intuitive møde Se alle episoder →