#214 Hvordan udtrykker jeg mine følelser? Del 1 Det handler om budskabet: Programmet
Det handler om dig · Stephan Volker Sax
Beskrivelse
En ny miniserie på Det handler om dig Jeg er tilbage med en ny miniserie i seks dele. Miniserien hedder: Hvordan udtrykker jeg mine følelser? I serien vil jeg fortælle, hvorfor jeg er begyndt at skrive sangtekster, og hvad der ligger bag de enkelte sange. For mig handler det ikke kun om musik. Det handler om at sætte ord på følelser, indre konflikter og oplevelser, som mange mennesker kan genkende, men som kan være svære at forklare. Første del hedder: Det handler om budskabet: Programmet Her fortæller jeg om sangen Programmeret. En sang om at vokse op med forældre, som vil én det bedste, men som samtidig ser barnet gennem deres egne erfaringer og værdier. Hvad sker der, når den ene siger én ting, og den anden siger noget andet? Hvad sker der, når man forsøger at følge begge retninger, men endnu ikke ved, hvem man selv er? Man kan begynde at føle sig splittet, forkert og drænet for energi. Man kan høre alle andres stemmer, men have svært ved at høre sin egen. Sangen handler derfor om rejsen fra at leve i andres spor til at finde sine egne værdier, sine egne indre drivkræfter og sinegen vej. Sangteksten er udviklet med hjælp fra ChatGPT, men idéerne, følelserne, budskabet og de kreative valg kommer fra mig. I episoden fortæller jeg åbent om, hvorfor sangskrivningen er blevet en ny måde for mig at udtrykke mine følelser og mitarbejde med mennesker på. Måske vil sangen også få dig til at stoppe op og spørge: Lever jeg mit eget liv, eller forsøger jeg stadig at leve op til det, andre forventer af mig? Lyt med til første del af Hvordan udtrykker jeg mine følelser? på podcasten Det handler om dig. Godfornøjelsen med podcasten😊 Kontakt: Stephan Sax Mobil: +45 93840127 NYHED: Du finder hjemmesiden her: https://stephan-sax.com/podcasten-det-handler-om-dig/ Du kan få sangen her: [email protected] Skriv: Ja tak jeg vil gerne modtage sangen Navn: Mail: Mobil: Ja, Stephan Sax Mental Performance ApS må gerne kontakte mig efterfølgende. Jeg bliver ikke kontaktet gentagne gange. Formålet er en kort og uforpligtende samtale om, hvad jeg synes om sangen, og hvorfor dens budskab måske harbetydning for mig. Vi høres & tales ved… De bedste hilsner fra Stephan, din PeopleManager