#208 Ledelse og autenticitet - Del 2 Autenticitet er ikke bare at være sig selv
Det handler om dig · Stephan Volker Sax
Beskrivelse
Mange mennesker forbinder autenticitet med at sige tingene, som de er. Men autentisk ledelse handler om noget helt andet. Det handler ikke om at sige alt, hvad man tænker. Det handler om at forstå, hvorfor man tænker, føler og reagerer, som man gør. I denne episode taler jeg om en af de største misforståelser inden for ledelse. Nemlig at autenticitet er det samme som impulsivitet. For når en leder bliver presset, frustreret eller skuffet, kommer der ofte nogle mønstre frem. Mønstre som kan skabe afstand, usikkerhed eller konflikter, uden at lederen selv opdager det. Vi dykker ned i, hvordan dine indre drivkræfter påvirker din måde at lede på, hvorfor nogle mennesker søger struktur, mens andre søger frihed, og hvorfor vi så let kommer til at tro, at vores egen måde at se verden på er den rigtige. Denne episode handler ikke om at blive en perfekt leder. Den handler om at blive klogere på sig selv. For jo bedre du forstår dig selv, desto bedre bliver du til at forstå andre. God fornøjelse med episoden. Vi høres & tales ved… De bedste hilsner fra Stephan, din fremtidsdesigner