Spring til indhold
Generationsledelse med Emilia van Hauen - Det du leder efter

Generationsledelse med Emilia van Hauen

Det du leder efter · bro

9. april 2024 33m
0:00 33m

Beskrivelse

Generation Z, som generationen født mellem 1997 og 2010 bliver kaldt, får ofte en tur i mediemøllen. De er blevet kaldt curlingbørn, forkælede og dovne. Det er voldsomme påstande om den generation, der i år 2025 vil udgøre 27 % af den globale arbejdsstyrke. Hvor tidligere generationer ofte blev i samme stilling i mange år, vil hver tredje medarbejder fra generation Z skifte job i løbet af et år. Som leder er man derfor nødt til at forholde sig åbent og nysgerrigt til den nye generation, hvis man vil fastholde dem på arbejdspladsen. I det hele taget nytter detikke at nedgøre andre generationer. Vi skal væk fra generationsKLØFT og i stedet skabe et generationsLØFT, som Emilia Van Hauen så fint formulerer det i sin nye bog om generation Z, ’Generationen, der skal redde verden’.  Jeg har inviteret hende en tur forbi bro fm til en snak om, hvorfor vi insisterer på, at vores egen generation har alle svarene. Og om, hvordan vi bedst leder generationen, der skal redde verden.

Andre episoder fra Det du leder efter Se alle episoder →