Spring til indhold
Døgnrytmeledelse med Camilla Kring - Det du leder efter

Døgnrytmeledelse med Camilla Kring

Det du leder efter · bro

23. april 2025 29m
0:00 29m

Beskrivelse

Dræber 8-16 effektiviteten og trivslen på arbejdspladsen? Dagens bro fm-gæst, ph.d. i Work-Life Balance, forfatter og stifter af B-Society, Camilla Kring, mener, at det er på høje tid vi genovervejer vores tidskultur i arbejdslivet. Menneskers biologiske døgnrytmer er nemlig vidt forskellige, og når virksomheder ignorerer den kronodiversitet med ’one-size-fits-all-løsninger’, risikerer både trivsel, produktivitet og kultur at lide. For at sætte fokus på kronobiologi og ledelse har Camilla Kring i sin karriere arbejdet for mere fleksible arbejdsrammer. Hun har blandt andet stiftet B-Society – en international bevægelse for B-mennesker – og driver konsulenthuset Super Navigators. I mere end 15 år har hun rådgivet virksomheder i at skabe en tidskultur, hvor medarbejdere får autonomi til at arbejde i takt med deres eget indre ur. Hendes budskab er klart: Fremtidens arbejdsplads skal anerkende kronotyper og give plads til både A- og B-mennesker. For når medarbejdere kan følge deres kronobiologiske rytme, øges både deres trivsel og effektivitet. Det handler ikke bare om fleksibilitet, men om at lade kronobiologi og ledelse gå hånd i hånd. Lyt med, og hør: hvad kronodiversitet er, og hvorfor det er vigtigt, at du arbejder med det på arbejdspladsen hvorfor en fast 8-16 kultur kan skade både dine medarbejderes sundhed, produktivitet og arbejdskultur hvordan du som leder skaber fleksible rammer, der respekterer medarbejdernes døgnrytmer.

Andre episoder fra Det du leder efter Se alle episoder →