Episode 7: Tankefælder
Den uperfekte skole · Sara Maria Franch-Mærkedahl & Sanne Østergaard Nissen
Beskrivelse
Fanget i et tankefængsel? Fylder grublerier over fortiden, panik og bekymring om fremtiden? Aldrig helt til stede lige her, hvor du er? I dette afsnit taler Sara Maria Franch-Mærkedahl og Sanne Østergaard Nissen om tanker, tankefælder – og angst. Hvad sker der, når tankerne løber af med os, og hvorfor gør de egentlig det? Og hvad sker der så, når de er negative og destruktive? Hvordan slipper vi af med tankefælder? Og hvordan bliver vi bedre til at forblive i nuet i stedet? Der gives i afsnittet også råd til, hvad vi kan gøre for at drible udenom tankefælderne; hvordan vi kan lade de mindre appetitlige sushitanker blive på rullebåndet og i stedet plukke og snuppe dem, vi godt kan lide. Sanne oplæser desuden sine digte: ’Spindoktor’ & ’Godnat tanker’. Værter: Sara Maria Franch-Mærkedahl & Sanne Østergaard Nissen Produktion: Anne Bruun Sørensen Musik: Dan Henig & Astron