Spring til indhold
Spotlight #6 - Paul Schrader: Hollywoods største rebel (Del 3) - Den sidste filmpodcast

Spotlight #6 - Paul Schrader: Hollywoods største rebel (Del 3)

Den sidste filmpodcast · Mikkel Abel og Joachim Jelle

20. maj 2022 1t 31m
0:00 1t 31m

Beskrivelse

Efter en kort pause med anmeldelser af aktuelle film og serier er Moovy Podcast tilbage med tredje afsnit i Spotlight-serien om Paul Schrader. Dine værter Mikkel Abel og Joachim Jelle bevæger sig tilbage til starten af 90’erne, hvor Schrader genbesøger den efterhånden velkendte drifter-karakter. Denne gang er det i form af Willem Dafoe som drugdealer i den fantastiske “Light Sleeper”. De efterfølgende film fra filmskaberens hånd var plaget af problemer. Pengeproblemer. Paul Schrader så sig selv ekskluderet fra Hollywood, og når først en instruktør finder sig selv ude i kulden, er det svært at vende tilbage. “Witch Hunt” med Dennis Hopper skulle give lidt penge på kontoen, og det gjorde den, men en halvbagt neo-noir med hekse og troldmænd, skabt direkte til HBO, var ikke mesterens kunstneriske tilbagevenden. Ej heller var “Touch” fra 1997 med “Scream”-stjernen Skeet Ulrich. Til gengæld viste “Den jagede” (“Affliction”), at Paul Schrader langt fra er færdig med at kaste mesterværker om giftige maskuline eksistenser af sig. Som instruktør sluttede han det ujævne årti af med “Forever Mine” – et melodrama inspireret af Douglas Sirk-klassikere som “Den store læge”, men som dog aldrig kunne indfange fortidens majestætiske filmfølelser. På manusfronten skrev han et udkast til “City Hall” med John Cusack og Al Pacino, og selvfølgelig skulle Schrader og Scorsese igen-igen lave en film sammen. Denne gang stod den på “Nattens skygger”, der så Nic Cage spille suverænt som søvnløs ambulancechauffør. Vi lyttes ved! (Bemærk: dette er tredje episode ud af fire)

Andre episoder fra Den sidste filmpodcast Se alle episoder →