Episode #48 - Moovy x Nordisk Film Biografer: Derfor skal du se "Oppenheimer" i 70mm!
Den sidste filmpodcast · Mikkel Abel og Joachim Jelle
Beskrivelse
Christopher Nolan er snart aktuel med sin længeventede "Oppenheimer", der omhandler fysikeren J. Robert Oppenheimer, der under 2. verdenskrig var hjernen bag skabningen af den altødelæggende atombombe. Når en ny film af Christopher Nolan lander i biograferne er det som regel et event i sig selv - senest "Dunkirk" og "Tenet" - og det lader dét også til at blive, når "Oppenheimer" snart lander med et brag. Hos Nordisk Film Biografer lancerer man nemlig biografpremieren ved at give muligheden for at opleve filmen på ægte filmstrimmel, når man for første gang i Aarhus introducerer muligheden for 70mm-visninger. En gammeldags type filmrulle, der giver mulighed for større og bedre billede, skarphed og meget andet. Moovy Podcast introducerer filmen på premieredagen d. 20 juli kl. 20 i Aarhus C. Du kan købe billetter her (bemærk filmen også vises i 70mm andre dage, og i Imperial i København). Her sætter de to værter, Joachim Jelle og Mikkel Abel, ord på historien bag 70mm og den teknologiske udvikling, hvorfor det gør sig relevant i en digital tidsalder - og hvorfor navne som Quentin Tarantino, Nolan og andre store profiler elsker den analoge film. Og det er også hvad dagens special-episode omhandler. I dagens episode gennemgår vi den teknologiske udvikling af filmmediet og muligheden for projektorer og lærreder i biografer, der bl.a. giver mulighed for en 70mm-visning. Her var der nemlig både 8mm, 35mm og mange andre teknologisk processer og formater før og efter, der har givet film forskellige visuelle udtryk og muligheder igennem tiden. Der er nemlig visse fordele ved 70mm, som andet ikke kan. De store auteurs har masser af rosende ord om hvorfor 70mm er så stort at opleve som filmnørd, og så går snakken også på nogle af de mange film, der ville være fantastiske at opleve i formatet. Her kan man eksempelvis drømme om "Lawrence of Arabia", "Rumrejsen 2001" og mange andre klassikere. Så tag med på en teknologisk filmrejse i dagens afsnit, og forbered dig på muligheden for at se "Oppenheimer" i 70mm. Vi lyttes ved!