S3E5: Psykiatri - Selvmords risikovurdering 5:6

S3E5: Psykiatri - Selvmords risikovurdering I denne episode dykker vi ned i fjerde trin i den psykiatriske vurdering: selvmordsrisiko. Sammen med psykiater Michael Nielsen får du en konkret og systematisk tilgang til at vurdere, hvor alvorlige selvmordstanker er – og hvornår du skal handle.  Episoden gør op med en af de største barrierer i praksis: frygten for at spørge direkte. Du kan ikke fremprovokere selvmordstanker. Tværtimod kan det være en lettelse for patienten at blive spurgt. Fokus er på, hvordan du hurtigt kan screene, graduere risiko og træffe beslutninger på et fagligt grundlag.  Vi arbejder med en trinvis vurdering af selvmordstanker, hvor du går fra generelle overvejelser til konkrete planer og handlinger – og lærer at spotte, hvornår risikoen bliver akut.   Hør blandt andet om:  Hvorfor selvmordstanker er et transdiagnostisk fænomen  Hvordan du spørger direkte og professionelt ind til selvmord  Forskellen på tanker, planer og handlinger  Hvordan ambivalens kan bruges aktivt i samtalen Hvilke tegn der indikerer høj akut risiko Hvordan du håndterer påvirkning fra alkohol og impulsivitet  Hvornår du ikke må stå alene med vurderingen   Episoden giver dig en konkret metode til at vurdere selvmordsrisiko i praksis og styrker din evne til at handle sikkert i situationer med høj kompleksitet og stort ansvar.    Ved screening for depression (motoren bag selvmord), fremhæver Michael to kernesymptomer, som kan bruges til hurtig screening. Spørgsmål 1 – stemningsleje  "Har du følt dig trist fra morgen til aften på en måde, som du aldrig har oplevet før?" Opfølgning:  "Har det stået på i flere uger?" "Føles det som om tristheden aldrig slipper?" Spørgsmål 2 – nedsat lyst og glæde  "Er det som om du ikke længere kan føle glæde over ting, du normalt holder af?" Opfølgning:  "Hvornår har du sidst været rigtig glad?"  "Kan du stadig glæde dig over fx dine børn, venner eller interesser?" Screening for selvmordstanker: Man kan ikke inducere selvmordstanker overhovedet ved at spørge ind til dem. Tværtimod kan man afdække noget, der allerede er der, og som ofte er både pinefuldt og skamfuldt for patienten. Selvmordstanker er et transdiagnostisk fænomen, og derfor skal vi gøre det til en vane at spørge ind til dem, når mennesker har det psykisk svært. Hvis man spørger oprigtigt og interesseret, vil det ofte blive opfattet som omsorg, og det kan være en kæmpe lettelse for patienten at få sat ord på. Det vigtigste er derfor ikke at undgå spørgsmålet, men at stille det direkte, roligt og med nysgerrighed. Selvmordsrisiko kan f.eks. struktureres i tre niveauer:  Niveau 1 – livstræthed  “Kan du have det så dårligt, at du får tanken om, at livet ikke er værd at leve?”  Niveau 2 – selvmordstanker  “Har du tanker om at tage dit eget liv?”  Opfølgning:  “Hvad er det for nogle tanker?”   “Har du tænkt på en bestemt måde at gøre det på?”   Niveau 3 – plan og handling  “Har du lagt planer om at tage dit eget liv?”  Opfølgning:  “Har du valgt en metode?”   “Har du tænkt over, hvornår du vil gøre det?”   “Har du gjort noget for at forberede det?”   Vigtig pointe:  Jo mere konkret og planlagt, desto højere risiko.  Handlinger og tidspunkt angiver akut risiko.  Gæst: Michael Nielsen – Psykiater  Værter: Tim Linde Nielsen – ambulancefaglig vejleder  Jakob Thøger Jensen – ambulanceinstruktør  Ved kommentarer til afsnittet eller inputs til emner til den kommende sæson er I velkomne til at kontakte os:  Tim Linde Nielsen – [email protected]  Jakob Thøger Jensen – [email protected]  Hvis du er i krise eller har selvmordstanker, er det vigtigt, du taler med nogen. Kontakt din egen læge, lægevagten eller Livslinien, hvis du har brug for hjælp. Ring 1-1-2, hvis situationen er livstruende.