S2E3: Patientens egen medicin 3:6 - Diabetes medicin
Den Præhospitale Uddannelsespodcast · Præhospitalet U&K Region Midt
Beskrivelse
S2E3: Patientens egen medicin 3:6 - Diabetes medicin I tredje episode af sæson 2 stiller vi skarpt på type 2-diabetes og de lægemidler, der ofte følger med diagnosen. Sammen med ledende overlæge og delegerende læge Annette Corydon dykker vi ned i patientens medicinliste og undersøger, hvordan præparater som metformin, SGLT2-hæmmere og NSAID-præparater kan påvirke vores præhospitale vurdering, særligt når patienten samtidig er dehydreret, svækket eller har mistænkt nyrepåvirkning. Vi tager udgangspunkt i en case og diskuterer de faresignaler, der kan være skjult bag en patient, som ved første øjekast ikke fremstår akut dårlig, men hvor medicinens virkning, bivirkninger og interaktioner alligevel kan være afgørende. Vi taler blandt andet om risici som laktatacidose, normoglykemisk ketoacidose og "triple whammy", den potentielt farlige kombination af NSAID, ACE-hæmmer/AT2-hæmmer og diuretika. Episoden giver dig konkrete redskaber til at skærpe opmærksomheden på patientens medicin og understøtter faglige beslutninger, når symptombilledet ikke er entydigt, men medicinlisten taler sit eget sprog. Case episode 3 - Diabetes medicin Næste caser episode 4 - Smerter Klik her for at se og downloade information fra episoden Gæst: Annette Corydon, ledende overlæge og delegerende læge for ambulancer og ST Værter: Tim Linde Nielsen, ambulancefaglig vejleder, og Jakob Thøger Jensen, ambulanceinstruktør Ved kommentarer til afsnittet eller inputs til emner til den kommende sæson er I velkomne til at kontakte os: Tim Linde Nielsen, Ambulancefaglig vejleder, på [email protected] Jakob Thøger Jensen, Ambulanceinstruktør, på [email protected] Eller Kenneth Damholdt, Ambulancefaglig vejleder, på [email protected] Relevante referencer og links: Pro Medicin: Her Indlægssedler: Her Interaktionsdatabasen: Her