Spring til indhold
🎙️ Afsnit 24: Den Blaa Mur, partnerskaber og forårspremiere på Lollands Bank Park - Den Mørkeblå - en podcast om Nykøbing FC

🎙️ Afsnit 24: Den Blaa Mur, partnerskaber og forårspremiere på Lollands Bank Park

Den Mørkeblå - en podcast om Nykøbing FC · Daniel Blak

13. marts 2026 55m
0:00 55m

Beskrivelse

Forårssæsonen er her – og Den Mørkeblå varmer op til en vigtig dag i Campobet 3. division. På lørdag vender fodbolden tilbage til Lollands Bank Park, når Nykøbing FC tager imod FA2000 i forårets første hjemmekamp. NFC overvintrede på førstepladsen, og med kun fem kampe tilbage af grundspillet er oprykningsspillet allerede sikret – men ambitionen er stadig klar: oprykning til 2. division. I dette afsnit af Den Mørkeblå har Daniel Blak været ude for at tale med to forskellige interessenter omkring klubben – mennesker som på hver deres måde bakker op om NFC og er med til at skabe rammerne omkring holdet. I første del møder vi John Højgaard, initiativtager til Den Blaa Mur – et nyt faninitiativ på Lollands Bank Park, der skal samle fansene og skabe endnu mere stemning på stadion. Visionen er stor: at få helt op mod 2.000 tilskuere på lægterne til NFC’s hjemmekampe. Hvem er Den Blaa Mur egentlig for?  Og hvordan skaber man en ægte fodboldkultur omkring en klub? I anden del besøger vi Scan360, hvor Brian Friis Jensen og Lasse Nagel fortæller om deres engagement som partner i Nykøbing FC. Vi taler om deres forhold til fodbold, hvorfor de har valgt at støtte klubben – og hvorfor de blandt andet er med til at gøre forårspremieren gratis for publikum. Et afsnit om fællesskab, opbakning og livet omkring klubben.  Om fans, partnere og menneskerne bag holdet. Og om en lørdag, hvor Lollands Bank Park igen skal summe af fodbold. #DenMørkeblå #NykøbingFC #DenBlaaMur #3division #SuccesSkabesSammen

Andre episoder fra Den Mørkeblå - en podcast om Nykøbing FC Se alle episoder →